Pizza med aubergine

Skøn pizza med aubergine stegt i hvidløgsolie, som giver pizzaen en dejlig fyldig smag. Pizzaen er simpel og nem at lave, og hvis man ikke kan undvære kød, kan man f.eks. tilføje parmaskinke eller bacon på.

Til 2 personer

Pizzadej

  • 10 g gær
  • 2 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olie
  • ca. 400 g hvedemel

Fyld

  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 dl olie
  • 1 aubergine
  • 1 dl tomatsauce
  • 200 g revet mozzarella
  • salt
  • peber

Opløs gær i vand, og kom salt, olie og mel i. Ælt dejen godt igennem, til den er smidig og glat (ca. 10 min.). Lad den hæve minimum fem timer, men gerne natten over. Alternativt kan du komme mere gær i og lade dejen hæve mindre.

Forvarm ovnen til 225 grader.

Pres hvidløget, og bland det med olien. Skær auberginen ud i skiver, og pensl dem med hvidløgsolien. Steg dem på en (grill)pande, til de tager farve. Rul pizzadejen ud til en rund pizza. Smør tomatsauce på bunden, og drys halvdelen af osten henover. Fordel auberginen på pizzaen, drys resten af osten på, og krydr med salt og peber.

Bag pizzaen i ca. 10 minutter.

Indsendt af
d.
22.09.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
22.09.16.
Kategori: