Blomkål der smager af hotwings
Tænk at "hotwings" lavet af blomkål kan smage så godt! De er virkelig lækre - og så er de endda sunde.
- 1 hoved blomkål
- 2 spsk olie
- 1 spsk hvidløgspulver
- salt
- peber
- 1 spsk flydende margarine (kan købes færdigt) eller smeltet smør
- 1 1/2 dl barbecuesauce
Stil ovnen på 230 grader.
Skyl blomkålen og lad den dryppe af. Del den i buketter (ikke for små), og kom dem i en plasticpose sammen med olie, hvidløgspulver, salt og peber. Ryst posen så olie og krydderier bliver fordelt på blomkålen.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 12 minutter - vend dem når halvdelen af tiden er gået.
Bland flydende margarine/smør sammen med barbecuesauce og vend blomkålsbuketterne deri (i en skål eller en plasticpose). Læg dem tilbage på bagepladen og bag i yderligere 5 minutter. Så er der sunde blomkåls hotwings!
Servér dem varme, som en lille snack (evt. med dip) eller som tilbehør til f.eks. burger, grillmad eller som et vegetarisk alternativ til kød.