Tilbehør til spareribs og hotwings

Virkelig lækkert tilbehør til hotwings og spareribs, der består af de bedste ovnbagte pomfritter og en super god coleslaw med et friskt pift af æble. En mega lækker kombination, der passer perfekt til barbecue.

  • Her er tilbehøret færdig og klar til at blive serveret til spareribs eller hotwings.
  • Den cremede coleslaw passer perfekt til en gang barbecue-hotwings.
  • De ovnbagte pommes frites bliver ekstra sprøde med den specielle fremgangsmåde.
Til 3 personer

Ekstra sprøde ovnfritter

  • 1200 g bagekartofler (1 bagekartoffel vejer ca. 400 g)
  • 2 spsk eddike
  • 4 spsk olie
  • salt

Coleslaw-salat

  • 300 g gulerødder
  • 1/2 spidskål (lille)
  • 1 æble (lille)
  • 200 g creme fraiche
  • 50 g mayonnaise
  • 2 tsk dijonsennep
  • 3 tsk honning
  • 3 tsk citronsaft

Sådan laver du ekstra sprøde kartofler i ovn

Skræl bagekartoflerne, og skær dem i stave. Skyl kartoffelstavene godt igennem i koldt vand, til vandet bliver klart - så er noget af stivelsen skyllet ud af kartoflerne, og det giver ekstra sprøde fritter.

Bring en gryde med vand og eddiken i kog, og kog kartoffelstavene heri i ca. 10 minutter. Hæld vandet fra, og spred kartoflerne ud på et rent viskestykke. Lad dem ligge og tørre og køle lidt af.

Vend de tørre kartoffelstave i olien.

Fordel fritterne på en bageplade beklædt med bagepapir, og drys med salt. Bag dem i 40 minutter ved 200 grader varmluft, og vend dem gerne et par gange undervejs, så de bliver sprøde og gyldne på alle sider.

Tip: Skal det være lidt nemmere, kan du lade være med at skylle kartoflerne og forkoge dem inden bagning. Jeg vil dog anbefale, at man gør begge dele, da det gør det muligt at få ekstra sprøde fritter.

Coleslaw til hotwings og spareribs

Skræl gulerødder, og skær dem i helt tynde stave (du kan også rive dem, hvis du synes, det er nemmere).

Skyl spidskål, og snit det fint. Skyl æblet, og fjern kernehuset. Skær æblet i helt tynde stave.

Rør creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep, honning og citronsaft sammen, og smag dressingen til med salt og peber.

Vend alle grøntsagerne sammen med dressingen.

Servér de sprøde fritter og den lækre coleslaw til en god gang spareribs eller hotwings, evt. disse sundere blomkåls-hotwings.

Hvad spiser man ellers som tilbehør til spareribs og hotwings?

Hvis du vil se flere opskrifter på lækkert tilbehør til hotwings og barbecueben, kan jeg især anbefale disse:

Majskolber med baconBearnaisemayo (god som dip til hotwings)Gode idéer til tilbehør til grillmad

Lav coleslawen om til en pastasalat

Hvis du vil servere en lækker pastasalat til hotwings eller spareribs, kan du koge ca. 150 g pasta (til 3 personer), lade det køle af og tilsætte det til coleslawen. Tilsæt gerne 100 g ekstra creme fraiche, så pastasalaten bliver dejligt cremet.

Lav pomfritterne til lækre ostefritter

Du kan nemt forvandle fritterne til lækre cheese fries ved at drysse ca. 150 g revet cheddar (til 3 personer) over fritterne i de sidste 10 minutter af bagetiden.

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det amerikanske køkken

Tidsforbrug:
Forberedelse af pommes frites: 30 min.
Bagetid (for pommes frites): 40 min.
Coleslaw: 15 min.
Samlet tidsforbrug:

Hvis du laver almindelige ovnbagte kartofler til, tager tilbehøret kun ca. 50 minutter at lave.

Næringsindhold for fritterne

pr. personhele portionen
Kalorier489 kcal1467 kcal
Kulhydrat74 g221 g
Protein9 g26 g
Fedt19 g57 g


Næringsindhold for coleslaw

pr. personhele portionen
Kalorier360 kcal1081 kcal
Kulhydrat22 g66 g
Protein5 g16 g
Fedt27 g80 g
Publiceret d.
01.02.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem