Blomkålssalat med parmesan, kapers og mandler

Ekstra nem blomkålssalat med stegt blomkål, mandler og kapers samt masser af parmesan. God til alt fra kylling og fisk til lam og andet kød, og når det bare skal gå hurtigt.

Til 4 personer
  • 100 g mandler
  • 1 hoved blomkål
  • evt. 1 håndfuld frisk basilikum
  • 75 g parmesanost
  • 4 spsk kapers

Rist mandlerne ved middel varme på en tør pande til de begynder at tage farve. Tag dem derefter af panden og lad dem køle af.

Fjern de grønne blade fra blomkålshovedet. Skyl blomkålen og lad det dryppe godt af. Dup det evt. tørt med lidt køkkenrulle.

Del/skær blomkålen i mindre stykker/buketter. Rist stykkerne på en tør pande ved middel-høj varme til de har fået farve. De skal ikke gennemsteges - blomkålssalaten skal stadig have bid.

Skyl basilikummen og lad den dryppe godt af. Høvl/skær parmesanen i tynde skiver.

Anret blomkålssalaten med de ristede blomkålsbuketter, mandler og kapers i en skål eller på et fad. Pynt med basilikum og masser af parmesan på toppen.

Indsendt af
d.
22.05.18.
Kategori:
Indsendt af
d.
22.05.18.
Kategori: