Blomkålssalat med sennepsdressing

Sprød blomkålssalat med en sennepsdressing, der passer intet mindre end fremragende til den lækre blanding af søde æblestykker, dejlige ærter og knasende mandler. En salat med masser af smag, der næsten med garanti bliver en ny favorit.

starstarstarstarstar_half
4,7  –  3 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer

Blomkålssalat

  • 1 blomkål
  • 1 æble
  • lidt limesaft
  • 100 g ærter
  • 75 g mandler (evt. ristede)
  • 100 g feta (kan undlades)

Sennepsdressing

  • 2 spsk brun farin
  • 3 spsk dijonsennep (mild)
  • 1 dl solsikkeolie
  • saft af 1 limefrugt
  • salt
  • peber
  • 1/4 rødløg

Fjern blade og stok fra blomkålen, og del den i buketter. Snit buketterne helt tyndt.

Del æblet i kvarte, og fjern kernehuset. Skær æblet i tynde skiver, og dryp dem med lidt limesaft, så de ikke bliver brune. Bland blomkål, æble, ærter og mandler sammen.

Skær fetaen i tern eller smuldr den groft i salaten.

Sennepsdressing:
Bland brun farin og dijonsennep sammen, og pisk solsikkeolien i lidt ad gangen, så dressingen ikke skiller. Tilsæt limesaft, og smag til med salt og peber.

Hak rødløget helt fint, og rør det i dressingen.

Du kan selv vælge, om du vil servere dressingen ved siden af salaten eller blande det hele sammen umiddelbart inden servering.

Indsendt af
d.
15.01.18.
Kategori:
Indsendt af
d.
15.01.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem