Spidskålssalat med æbler og mandler

Super god spidskålssalat med søde æbler, sprøde mandler samt cremet avocado eller feta. Salaten får et dejligt pift af citron og purløg, hvilket gør den til lækkert friskt tilbehør.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Den super sprøde spidskålssalat med mandler og æbler samt et dejligt drys purløg.
  • Virkelig lækkert og friskt tilbehør til forskellige retter og kød.
Til 4 personer
  • 100 g mandler
  • 1/2 spidskål (stort)
  • 2 æbler (små)
  • 1 bdt purløg
  • saft af 1/2 citron
  • evt. 100 g feta eller avocado (jeg brugte begge dele)

Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft.

Skyl spidskål, og snit det fint. Skyl æblerne, og fjern kernehusene. Skær æblerne i tynde skiver.

Skyl purløg, og hak det fint. Bland spidskål og æble sammen med purløg og citronsaft.

Skær feta i tern, eller skær avocado i tynde skiver, og bland dem i salaten.

Drys de hakkede ristede mandler over til slut.

Servér gerne spidskålssalaten med denne lækre dressing til.

Indsendt af
d.
17.11.21.
Kategori:

Hvor meget avocado skal jeg bruge?

Hvis du vil bruge avocado i stedet for feta, skal du bruge 1 avocado til 4 personer (det svarer til de 100 gram, der er angivet i opskriften).

Den cremede avocado er også super lækker at bruge i salaten

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:

Næringsindhold for salaten

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier134 kcal269 kcal1076 kcal
Kulhydrat6 g12 g49 g
Protein6 g11 g45 g
Fedt9 g19 g74 g


Næringsberegningen er baseret på at salaten laves med feta (ikke avocado). Beregningen omfatter ikke dressing.

Hvor mange stjerner giver du?
Stem