Dressing til grønkålssalat

Lækker dressing til grønkålssalat, der er inspireret af en dejlig vinaigrette-dressing, så den er både frisk, sød og rund i smagen. Og ikke mindst rigtig nem at lave.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Den friske dressing kan enten serveres ved siden af grønkålssalaten eller hældes over inden servering.
Til 4 personer
  • 2 1/2 spsk citronsaft
  • 3 spsk appelsinsaft (du kan også bruge ekstra citronsaft og honning i stedet for - se hvor meget her)
  • 2 spsk honning
  • 1 spsk dijonsennep
  • 4 spsk olivenolie
  • salt
  • peber

Kom alle ingredienserne op i et syltetøjsglas eller lignende glasbeholder med låg. Krydr med salt og peber.

Læg låg på, og ryst alle ingredienserne godt sammen.

I stedet for at ryste dressingen sammen i et glas, kan du også blande citronsaft, appelsinsaft, honning og sennep sammen, og dernæst piske olivenolien i lidt ad gangen.

Servér f.eks. dressingen til denne dejlige grønkålssalat med æbler og mandler.

Indsendt af
d.
12.10.21.
Kategori:

Sådan laver du dressingen uden appelsinsaft

Du kan sagtens erstatte appelsinsaften med ekstra citronsaft, men så er det en god idé at tilsætte lidt ekstra honning, så dressingen ikke bliver alt for syrlig. Til 4 personer skal der bruges 1 spsk ekstra honning.

Kan jeg lave den uden sennep?

Ja, du kan sagtens lave dressingen uden sennep.

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:

Næringsindhold for dressingen

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier346 kcal170 kcal680 kcal
Kulhydrat22 g11 g42 g
Protein1 g0 g2 g
Fedt29 g14 g56 g
Hvor mange stjerner giver du?
Stem