Gin og tonic med appelsin

Mega lækker G&T med frisk appelsin og timian, som er et utroligt godt makkerpar. Du kan med fordel knuse et par peberkorn og komme i drinken - det giver et dejligt ekstra pift.

0 stemmer  –  Stem her
  • En frisk, perlende GT'er med appelsin - virkelig en god cocktail
Til 2 stk
  • isterninger
  • 2 skiver appelsin
  • 6 kviste timian (små)
  • evt. 12 peberkorn
  • 6 spsk gin
  • 2 dl tonic

Fyld is i glassene - fyld dem gerne helt op, så smelter isterningerne langsommere.

Pres en lille smule saft af appelsinskiverne i hvert glas, og kom dernæst skiverne ned oveni isen. Kom timiankviste i glassene.

Knus peberkornene let med bagsiden af en kniv, og drys dem over isterningerne.

Hæld først gin på, og dernæst tonic. Servér med det samme.

Indsendt af
d.
15.07.21.
Kategori:

Hvilken gin er bedst i drinken?

Der er to gins, der især passer godt til smagssammensætningen i denne cocktail. Den ene er Whitley Neills Blood Orange Gin, og den anden er Le Tribute Gin. Begge har nemlig appelsin og andre citrusfrugter som fremtrædende smage, så de komplementerer appelsinen og timianen rigtig godt.

Hvilke tonic er bedst?


Brug gerne en mediterranian tonic, der er super frisk i smagen og ikke helt så bitter som en Indian tonic. Fentimans Valencia Orange Tonic Water passer også rigtig godt til.
Hvor mange stjerner giver du?
Stem