Grønkålspesto

Grønkål giver denne pesto en dejlig smag og en flot grøn farve samtidig med, at man får en masse sunde fibre og vitaminer. Brug f.eks. grønkålspestoen til tapas, i en sandwich eller vend den med pasta til en nem aftensmad.

Til 1 portion
  • 50 g mandler
  • 4 stængler grønkål (små)
  • 1 1/2 bdt persille
  • 1 fed hvidløg
  • saft af 1/4 citron
  • 1 dl olivenolie
  • 1 dl parmesanost
  • salt
  • peber

Rist mandlerne på en tør pande.

Rib grønkålen fra stænglerne, og skyl og tør det grundigt. Skyl også persillen, og nip bladene fra.

Pil hvidløg, og kom det op i en blender sammen med mandler, grønkål, persille og de øvrige ingredienser.

Blend det grundigt, og smag grønkålspestoen til med salt og peber og evt. ekstra citronsaft.

Indsendt af
d.
27.12.18.
Kategori:
Indsendt af
d.
27.12.18.
Kategori: