Hjemmelavet Bounty bar

Bounty smager endnu bedre, når det er hjemmelavet, og de her barer overtrækkes med et tykt lag mælkechokolade, der giver en god kontrast til det bløde fyld.

Til 6 stk
  • 160 g kondenseret mælk
  • 100 g kokosmel
  • 200 g mælkechokolade

Bland kondenseret mælk og kokos grundigt, og form det til barer. De skal være ca. 2-3 cm i bredden og 8-10 cm i længden. Læg barerne på et skærebræt med bagepapir på, og kom dem i fryseren, så de bliver helt kolde. De kan godt ligge der i et par timer.

Smelt chokoladen over vandbad, og smør den på barerne med en ske eller måske en pensel. Jeg brugte en helt almindelig mælkechokolade fra Marabou, og den blev ved med at være lidt tyk i konsistensen, men jeg kunne sagtens smøre den ud med bagsiden af en ske.

Lad chokoladen størkne, og opbevar derefter dine hjemmelavede Bounty barer på køl, så de holder sig friske. Mine var stadig lækre efter en uge.

Indsendt af
d.
08.06.16.
Kategori:

Kan man bruge andet chokolade

Hvis du ikke er så vild med mælkechokolade, kan du sagtens bruge mørk chokolade i stedet for. I så fald kan man gøre lidt ekstra ud af det og temperere chokoladen, så den får et dejligt knæk, når man bider i den. Se hvordan du gør i denne opskrift på på fyldte chokolader.

Alternativt kan man i stedet kaste sig over disse Bountykugler, hvor der bruges mørk chokolade.

Indsendt af
d.
08.06.16.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem