Hjemmelavet kirsebærsovs

Forrygende opskrift på en skøn hjemmelavet kirsebærsauce med en dejlig balance mellem sødme og syrlighed. Den perfekte ledsager til den traditionelle ris a la mande, og så er opskriften endda virkelig nem at gå til.

Til 6 personer
  • 1 glas dessertkirsebær (i lage)
  • 1/2 appelsin (saft og skal)
  • 1/3 vaniljestang
  • 40 g sukker
  • 1 1/2 dl portvin
  • evt. 1 spsk Amaretto
  • 2 spsk majsstivelse
  • 4 spsk vand

Si kirsebærrene fra lagen, kom dem op i en skål, og sæt dem til side til senere.

Kom lagen op i en gryde sammen med appelsinsaft og -skal. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og brug lidt af sukkeret til at skille kornene ad. Kom både sukker, vanilje, portvin og evt. Amaretto op i gryden.
Lad blandingen koge op ved middel varme, og lad den derefter koge i ca. 20 minutter, til en tredjedel af væsken er fordampet.

Rør maizenaen ud i vandet, og hæld det i kirsebærsovsen lidt ad gangen, mens du pisker.
Lad den simre i fem minutter, og kom så kirsebærrene op i gryden. Lad kirsebærrene varme igennem, og tag gryden af varmen.

Så er den hjemmelavede kirsebærsovs klar til servering.

Indsendt af
d.
21.12.15.
Kategori:
Indsendt af
d.
21.12.15.
Kategori: