Italienske oksekødsfrikadeller [populær]

Fuldstændig fantastiske italienske oksekødsfrikadeller med masser af smag fra soltørrede tomater, basilikum og parmesan. Nem opskrift, som både børn og voksne er vilde med.

Til 3 personer
  • ca. 450 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • 50 g rasp
  • 1/2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 bdt frisk basilikum
  • ca. 50 g soltørrede tomater
  • 25 g parmesanost
  • evt. 2 tsk tørret oregano
  • salt
  • peber
  • 3 spsk olie til stegning

Kom oksekød, æg og rasp i en skål.

Pil løg og hvidløg og hak det meget fint. Kom det i skålen.

Skyl basilikummen og lad den dryppe godt af. Hak den fint og kom den i skålen.

Hvis de soltørrede tomater ligger i olie eller anden lage, skal de dryppe godt af. Hak dem fint og kom dem i skålen.

Riv parmesanen og kom den i skålen. Krydr med oregano, salt og peber.

Ælt frikadellefarsen sammen - det er nemmest at bruge fingrene. Farsen er mere fast end en traditionel dansk frikadellefars.

Form farsen til frikadeller og steg dem i olien på en pande ved middel varme.

Indsendt af
d.
21.09.18.
Kategori:

Næringsindhold

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier263 kcal521 kcal1563 kcal
Kulhydrat10 g20 g60 g
Protein20 g39 g117 g
Fedt16 g31 g93 g

Tip til endnu mere smag

Hvis du bruger soltørrede tomater i olie, kan du evt. stege frikadellerne i lidt af denne olie. Det giver endnu mere smag.

Godt tilbehør til italienske frikadeller

Jeg plejer at servere oksekødsfrikadellerne med pasta og denne tomatsovs. Det passer perfekt sammen og er super nemt, og en god måde, at få nogle grøntsager i børnene uden at de opdager det :-)

Kan man bruge svinekød i stedet for oksekød?

Ja, det kan man sagtens. Se evt. også denne opskrift på kryderede italienske frikadeller i tomatsauce - de laves nemlig med hakket svinekød.

Indsendt af
d.
21.09.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem