Italienske kødboller med tomatsauce i ovn

En skøn ovnret, der ikke bare smager suverænt, men også er mega nem at bikse sammen. De lækre italienske kødboller steges i ovnen i en dejlig tomatsauce med fløde og parmesan, så den er både cremet og super velsmagende. En garanteret succes hos både voksne og børn.

Til 3 personer
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 bdt frisk basilikum
  • 1/2 bdt persille
  • 500 g hakket svine- og kalvekød
  • 1 æg
  • 15 g revet parmesanost
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 tsk salt
  • peber

Tomatsauce

  • 600 g tomatsauce (sælges ofte som pastasauce)
  • 10 g revet parmesanost
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1/2 bdt frisk basilikum
  • 1/2 bdt persille

Forvarm ovnen til 200 grader.

Pil rødløg og hvidløg, og hak begge dele fint. Hak også basilikum og persille fint. Kom rødløg, hvidløg og krydderurter op i en skål sammen med hakket svine- og kalvekød.

Tilsæt æg, revet parmesan, tomatpuré, salt og peber, og ælt det grundigt sammen til en fars. Lad farsen hvile kort, imens tomatsaucen røres sammen.

Kom tomatsaucen op i et fad, og tilsæt revet parmesan, fløde og tomatpuré. Hak basilikum og persille, og kom det i fadet. Rør det godt sammen.

Form farsen til kødboller, og læg dem oveni saucen. Sæt fadet i ovnen, og steg kødbollerne i 25-30 minutter, til de er gennemstegte.

Se også:
Denne rigtig lækre opskrift på oksefrikadeller i fad med grøntsager og tomatsovs.

Indsendt af
d.
24.04.20.
Kategori:

Godt tilbehør til kødbollerne

Det er rigtig lækkert med pasta eller ris til retten, men skal det være low carb, passer dette dejlige tilbehør godt til:

Blomkåls-broccolirisLækker blomkålsmosSnittet spidskål i ovn

Næringsindhold for opskriften

pr. personhele portionen
Kalorier520 kcal1559 kcal
Kulhydrat19 g57 g
Protein45 g134 g
Fedt29 g86 g


Næringsberegningen omfatter udelukkende selve opskriften på kødboller med tomatsauce - ikke tilbehøret.

Indsendt af
d.
24.04.20.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem