Krydderi til laks

Rigtig god opskrift på krydderi til laks i 2 lækre varianter, der begge passer perfekt til både ovnbagt, grillet eller pandestegt laks. Vælg selv, om det skal være med friske krydderurter eller en dejlig krydderiblanding.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • De to lækre krydderier til laksen er færdigblandede.
  • Kom halvdelen af krydderurterne på inden bagning og halvdelen efter.
Til 2 personer

Mulighed 1: God krydderiblanding

  • 2 spsk paprika
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk salt
  • evt. 1 tsk sukker

Mulighed 2: Krydderurte-blanding

  • 2 bdt persille eller dild eller purløg (eller en blanding)
  • skal og saft af 1/4 citron
  • 1/2 tsk salt
  • peber
  • 25 g mandler eller sesam

Mulighed 1: God krydderiblanding til laks

Bland alle ingredienserne sammen. Drys krydderiblandingen på laksen, inden du steger den på panden eller i ovnen. Du kan også dyppe toppen af laksen i krydderiblandingen, så den bliver helt dækket.

Mulighed 2: Krydderurte-blanding

Fremgangsmåden varierer her en smule alt efter, om du laver laks i ovnen eller på panden/grillen.

Hvis du laver laks i ovnen

Skyl krydderurterne, og hak dem helt fint. Bland dem med citronsaft og -skal samt salt og peber.

Kom halvdelen af krydderurterne på laksen, og bag den i ovnen - se bagetider her. Kom mandler eller sesamfrø op i et lille ildfast fad, og bag dem samtidig med laksen.

Bland mandler eller sesamfrø sammen med resten af krydderurterne. Bruger du mandler, skal du hakke dem først. Fordel dem på toppen af den bagte laks inden servering.

Hvis du laver laks på panden eller grillen

Rist mandler eller sesamfrø på en tør pande, til de tager lidt farve. Hak mandlerne, hvis du bruger dem. Skyl og hak krydderurterne. Bland dem sammen med mandler eller sesamfrø, citronsaft og -skal samt salt og peber.

Steg eller grill laksen, og kom den lækre krydderurteblanding på, når laksen er færdigstegt.

Se også:
Laksefilet i ovn med honning og sennep.

Så længe skal laksen bage

Bagetiden afhænger af, om du bruger laksefileter eller en hel lakseside. Laksefileter skal have ca. 12-13 min. ved 200 grader. En hel lakseside skal have lidt længere. Fisken er færdig, når kødet let kan trækkes fra hinanden, men stadig er saftigt.

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Passer godt til: Bagt laks, laks på panden, grillet laks

Næringsindhold for krydderiblandingen

pr. personhele portionen
Kalorier38 kcal77 kcal
Kulhydrat3 g7 g
Protein2 g3 g
Fedt2 g3 g


Næringsberegningen for krydderiblandingen er uden sukker.

Næringsindhold for krydderurte-blandingen

pr. personhele portionen
Kalorier88 kcal176 kcal
Kulhydrat3 g5 g
Protein4 g7 g
Fedt7 g14 g
Indsendt af
d.
07.01.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem