Kyllingefilet i ovn med rodfrugter

Når de bages sammen i ovnen, giver kyllingefileterne dejlig smag til rodfrugterne, som både bliver bløde og søde, og timianen får retten til at dufte helt vidunderligt.

Til 4 personer
  • 400 g gulerødder
  • 400 g rødbeder
  • 400 g persillerod eller anden rodfrugt
  • 4 spsk olie
  • 2 løg
  • 4 dl fløde
  • salt
  • peber
  • timian (frisk eller tørret)
  • 4 kyllingefileter

Server evt med

  • pasta eller brød

Skræl alle rodfrugterne, og skær dem i mundrette stykker. Kom dem i et ildfast fad, og vend dem sammen med halvdelen af olien.

Pil løgene, og skær dem i både. Bland dem sammen med rodfrugterne.

Hæld fløden over, og krydr med salt, peber og timian. Sæt fadet i ovnen, og bag i 20 minutter ved 200 grader.

Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og brun dem i den anden halvdel af olien på en pande. De skal blot lige tage farve.

Tag fadet ud af ovnen, og læg kyllingefileterne i. Sæt fadet tilbage i ovnen, og bag i yderligere 25-30 minutter, eller til kyllingefileterne er gennemstegte.

Server f.eks. med pasta og/eller brød.

Indsendt af
d.
26.02.15.
Kategori:
Indsendt af
d.
26.02.15.
Kategori: