Laks i ovn med grøntsager

Utrolig god opskrift på laks og grøntsager med masser af smag. Både fisken og tilbehøret bages sammen i ovnen, så det er ekstra nemt.

Gå til: IngredienserFremgangsmådeNæringsindholdMadplan med laks i ovn

xxxxxxxxxx
4,8  –  4 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer
  • 1 kg kartofler
  • 1/2 kg søde kartofler
  • 3 spsk olie
  • 1 ps tacokrydderi (à ca. 40 gram)
  • 3 rødløg
  • 3 peberfrugter
  • ca. 450 g laksefilet

Forslag til dressing

  • 1 fed hvidløg
  • 1 bdt purløg
  • 1 bdt persille
  • ca. 400 g creme fraiche
  • salt
  • peber

Skræl kartofler og søde kartofler og skær dem i stave/både. Kom dem i en skål og hæld 2/3 af olien over. Bland godt rundt og drys med 1/3 af tacokrydderiet.

Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Pil rødløgene og skær dem i kvarte. Kom dem i skålen, som kartoflerne også var i. Skyl peberfrugterne og skær dem i mundrette stykker. Kom dem op til løgene i skålen. Hæld resten af olien i og blandt godt rundt. Drys med 1/3 af tacokrydderiet.

Tag kartoflerne ud af ovnen og fordel rødløg og peberfrugter ovenpå. Sæt grøntsagerne tilbage i ovnen og bag i yderligere 10 minutter.

Skær skindet af laksen og drys resten af tacokrydderiet over fisken. Tag grøntsagerne ud af ovnen og læg laksefileterne ovenpå. Sæt pladen tilbage i ovnen og bag i yderligere 10-12 minutter eller til laksen akkurat er gennemstegt.

Dressing der passer rigtig godt til den krydrede laks:

Pil hvidløget og pres eller riv det. Skyl purløg og persille, lad det dryppe godt af og hak det fint. Bland hvidløg, purløg og persille sammen med creme fraiche. Smag dressingen til med salt og peber og servér til den ovnbagte laks og grøntsagerne.

Indsendt af
d.
27.02.18.
Kategori:

Næringsindhold

pr. personhele portionen
Kalorier858 kcal3430 kcal
Kulhydrat83 g334 g
Protein35 g138 g
Fedt40 g159 g

Kan retten gøres fedtfattig?

Retten kan fint gøres fedtfattig ved f.eks. at bruge fromage frais eller naturel yoghurt til dressingen, og så kan man i samme ombæring skifte laksen ud med en fisk, der ikke er helt så fed, som f.eks. torsk.

Kan man bruge andre grøntsager?

Man kan sagtens skifte grøntsagerne ud med andre grøntsager eller rodfrugter. F.eks. passer squash, gulerødder eller persillerod rigtig fint sammen med laksen i denne ret.

Madplan med laks i ovn

Den lækre ovnret med laks og grøntsager er med i denne sunde madplan sammen med 4 andre lækre retter. Vi har sørget for at flere af ingredienserne bruges i flere af retterne, så man får brugt de ingredienser man køber og samlet set kan nøjes med at købe færre ingredienser. Så hvis du vil lave ovnretten med laks, er det oplagt også at tage et kig på madplanen.

Annonce

Indsendt af
d.
27.02.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem