LCHF chokoladekage uden sukker

Nem og lækker LCHF chokoladekage uden sukker. Der skal kun bruges 5 ingredienser og den er hurtig at lave.

Til 1 springform
  • 150 g smør + lidt ekstra til at smøre formen
  • 150 mørk chokolade (85% kakao - gerne uden tilsat sukker)
  • 75 g mandler
  • 150 g Sukrin Gold (Hvad er det?)
  • 3 æg

Tænd ovnen på 180 grader.

Smelt smør og chokolade sammen i en gryde ved lav varme. Rør jævnligt så det ikke brænder på. Lad det derefter køle lidt af.

Blend mandlerne til mandelmel i en minihakker, foodprocessor eller lignende. Du kan naturligvis også bruge færdiglavet mandelmel.

Bland mandelmel og sukrin sammen i en skål. Rør chokoladeblandingen i. Pisk æggene i ét ad gangen.

Smør en springform (ca. 22-24 cm i diameter) eller en anden form af tilsvarende størrelse.

Bag chokoladekagen på nederste rille i ovnen i ca. 30-35 minutter (afhængig af ovn).

Indsendt af
d.
19.06.19.
Kategori:

Hvor mange personer er der til?

I én kage er der til ca. 8-10 personer, afhængig af hvor store stykker man skærer.

Antal kulhydrater

Samlet antal kulhydrater i hele kagen: 34 gram.
Kulhydrater pr. 100 gram: 5,4 gram.
Kulhydrater pr. stykke, hvis kagen skæres i 8 stykker: 4,25 gram pr. stykke.

*Tallene er vejledende. Antallet af kulhydrater afhænger lidt af hvilke mandler du bruger (forskel på sorter) og hvilken chokolade du bruger. Halvdelen af den chokolade jeg brugte, var sukkerfri chokolade, som var sødet med stevia.

Sukkerfri chokoladekage uden dadler

I mange andre sukkerfrie kager bruges, der dadler i stedet for sukker. Dadler er nemlig velegnede til at søde kagerne med, men de indeholder stadig en hel del frugtsukker.
Denne LCHF chokoladekage er både uden tilsat sukker og dadler, og naturligvis også uden hvedemel.

Hvad er Sukrin Gold?

Sukrin Gold er et naturligt sødemiddel, der smager og ser ud som brun farin, men indeholder langt færre kalorier og ikke påvirker blodsukkeret.

Køb Sukrin billigt på nettet [annonce]

Køb Sukrin Gold her

Indsendt af
d.
19.06.19.
Kategori: