Mascarponecreme
Luftig mascarponecreme med den mest fantastiske smag. Der skal kun bruges 4 ingredienser og den tager vitterligt kun 5 minutter at piske sammen.
Hvor meget mascarponecreme skal der bruges?
Mængden afhænger af, hvad du skal bruge mascarponecremen til, og naturligvis også hvor tykt et lag creme du ønsker.
Til kage
Som topping på en kage i springform eller et lille tærtefad passer det med 1 portion.
Hvis det er til en stor bradepandekage, f.eks. en banankage eller brownie på ca. 35x40 cm, laver jeg tredobbelt portion af cremen.
Hvis det er til en halv bradepande laver jeg 1,5 portion.
Til lagkage
Til lagkage kan jeg godt lide at cremen er endnu mere luftig, så der bruger jeg dobbelt så meget piskefløde, som der står i ingredienslisten nedenfor. Så er der nok creme til 3 lag i lagkagen.
Til muffins
1 portion af cremen rækker til ca. 8-12 muffins afhængig af hvor meget frosting du vil have på.
Til bær eller frugt
Hvis cremen skal serveres til bær eller andet frugt, rækker 1 portion til ca. 5 personer.
Ingredienser
til 1 portion- 250 g mascarpone
- 2 1⁄2 dl piskefløde
- 2 spsk vaniljesukker
- 2 spsk flormelis
Sådan laver du mascarponecremen
Kom alle ingredienserne i en skål og pisk dem med en håndmixer til cremen lige akkurat er fast nok til at den kan holde formen når du laver toppe. Men pas på den ikke bliver for fast - den skal stadig være luftig.
Smag evt. mascarponecremen til med mere flormelis, hvis du ønsker en sødere creme, men husk at det skal passe til det du skal bruge cremen til (hvis det er til en kage som i forvejen er sød behøver cremen ikke være lige så sød som hvis det f.eks. er til syrlige bær).
Brug f.eks. cremen til:
Den her dessert med mascarpone
Som topping på mandelbund
Eller server den med friske bær som jeg har gjort her:
Kan den laves i forvejen?
Ja, den sagtens laves i forvejen, f.eks. dagen før eller sågar et par dage før. Vær blot opmærksom på, at cremen bliver mere fast af at komme på køl. Så hvis du skal smøre den ud på en kage eller sprøjte den ud med en sprøjtepose er det en god ide, at tage cremen ud af køleskabet en halv times tid før den skal bruges.
Fakta om opskriften
Måltid: Dessert
Oprindelse: Det italienske køkken
Tidsforbrug:
Næringsindhold for mascarponecreme
| pr. 100 gram | hele portionen | |
|---|---|---|
| Kalorier | 381 kcal | 2091 kcal |
| Kulhydrat | 10 g | 53 g |
| Protein | 3 g | 17 g |
| Fedt | 37 g | 202 g |