Salat med ristede kikærter

Dejlig salat med sprøde, ristede kikærter og masser af lækre ting såsom avocado, tomat og feta. En fyldig salat, der er proppet med proteiner og sunde sager, og kan serveres både som tilbehør eller som en skøn vegetarisk hovedret.

Til 2 personer

Ristede kikærter

  • 200 g kikærter (kogte)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 spsk paprika
  • 1/2 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk groft salt
  • 1/2 tsk cayennepeber (kan undlades, hvis du ikke er til stærk mad)
  • peber

Til salaten

  • 75 g spinat
  • 2 tomater
  • 1 1/2 avocado
  • lidt citronsaft
  • 75 g feta

Ristede kikærter:
Kom kikærterne op i en frysepose, og tilsæt olivenolie og alle krydderierne. Vend dem godt rundt, så de er dækket af olie og krydderier, og hæld dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Rist kikærterne ved 220 grader i ca. 20 minutter. Hold øje med, at de ikke brænder på. Tag kikærterne ud, og lad dem køle lidt af på bagepladen.

Salat:
Skyl spinaten grundigt, og lad den tørre. Skær tomater i mundrette stykker. Fjern skræl og sten fra avocadoen, og skær den i skiver. Dryp skiverne med lidt citronsaft, så de ikke bliver brune.

Bland alle elementerne til salaten sammen, og drys med smuldret feta på toppen. Du kan også portionsanrette salaten på tallerkener. Servér med det samme, så kikærterne ikke bliver bløde.

OBS!
Mængden er angivet ud fra, at kikærtesalaten serveres som en hovedret. Serveres den som tilbehør, er der til cirka det dobbelte antal personer.

Indsendt af
d.
31.07.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
31.07.17.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem