Spidskålssalat med æble og granatæble

Simpel og skøn spidskålssalat fyldt med sprøde ingredienser i form af granatæblekerner, pistacienødder og fine æbletern. Som tilbehør er salaten helt perfekt med dens friske smag og gode dressing. Har du ikke pistacienødder, kan du sagtens bruge en anden slags nødder.

Til 4 personer
  • 1/2 spidskål
  • 1/2 granatæble
  • 50 g pistacienødder (uden skal. Du kan også bruge hasselnødder eller valnødder)
  • 2 æbler

Forslag til dressing

  • 1/2 granatæble
  • 1 skalotteløg
  • salt
  • peber
  • 5 spsk rapsolie

Tip:
Hvis du vil lave dressingen til salaten, er det en god idé at starte med det.

Spidskålssalaten:
Snit spidskålen fint, og pil granatæblekernerne til salaten ud. Fjern skallen på pistacienødderne, hvis de ikke er afskallede i forvejen. Skær æblerne i små tern.

Vend spidskål, granatæble, pistacienødder og æble sammen, og server enten med dressingen ved siden af eller fordel den over salaten.

Forslag til dressing:
Pil kernerne ud af granatæblet. Pil løget, og skær det over. Kom granatæblekerner, løg, salt og peber op i en foodprocessor, minihakker eller lignende, og blend det så fint som muligt.

Tilsæt efterfølgende olien lidt ad gangen. Blend hver gang, du har tilsat lidt.

Indsendt af
d.
28.10.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
28.10.16.
Kategori: