Spidskålssalat sommer
Den her spidskålssalat er virkelig smagen af sommer. Den er nem at lave og dressingen er helt fantastisk.
Jeg kan også anbefale de her spidskålssalater til sommer
Inden du går videre ned til opskriften vil jeg også lige anbefale disse spidskålssalater, der også er rigtig gode om sommeren:
Spidskålssalat med mormordressing
Salat med spidskål og feta
Spidskålssalat med æble og mandler
Salat med spidskål og gulerødder
Salat med spidskål og edamamebønner
Og lad os så komme i gang med salaten😃
Ingredienser
til 4 personer- 400 g spidskål
- 1 æble
- 125 g blåbær eller jordbær
- evt. 100 g mandler
Dressing
- 200 g creme fraiche
- 50 g mayonnaise (eller mere creme fraiche)
- 1 bdt purløg eller dild eller persille (jeg brugte en blanding)
- evt. 2 tsk dijonsennep (mild)
- salt
- peber
Sådan gør du
Hvis du vil have mandler i salaten, så start med at riste dem på en tør pande. Lad dem derefter køle af mens dressingen og salaten laves, inden de hakkes groft.
Dressing
Rør creme fraiche og mayonnaise sammen i en skål. Skyl krydderurterne (f.eks. purløg, dild eller persille) og lad dem dryppe godt af. Hak dem fint og bland dem i dressingen (gem evt. lidt til pynt).
Tilsæt evt. dijonsennep (der kan være stor forskel på dijonsennep, så hvis du bruger en stærk variant, skal du bruge mindre).
Smag dressingen til med salt og peber.
Spidskålssalaten
Skyld spidskålen og snit den fint. Skyl æblet og skær det i små tern. Skyl også blåbær (eller jordbær) og lad dem dryppe af. Hvis du bruger jordbær, skæres de i halve eller kvarte.
Bland forsigtigt spidskål, æble, bær og evt. hakkede mandler sammen. Vend dressingen sammen med spidskålssalaten eller servér den ved siden af.
Pynt evt. med lidt krydderurter på toppen.
Salaten er både god til hverdag og når der kommer gæster - f.eks. sammen med den her menu:
Nem sommermad til gæster
Kan man lave spidskålssalaten dagen før?
Man kan godt snitte spidskålen og vende den sammen med dressingen dagen før. Man kan også riste mandlerne og hak dem i forvejen.
Jeg anbefaler dog at man venter med at skære æble og blande blåbær/jordbær i salaten til max. nogle få timer inden servering, ellers kan æblerne godt blive brune og bærrene bliver slatne.
Kan man bruge rød spidskål?
Ja, det kan man sagtens. Det er både lækkert og ser flot ud med rød spidskål.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Næringsindhold for spidskålssalat til sommer
| pr. 100 gram | pr. person | hele salaten | |
|---|---|---|---|
| Kalorier | 152 kcal | 396 kcal | 1586 kcal |
| Kulhydrat | 5 g | 14 g | 54 g |
| Protein | 4 g | 10 g | 38 g |
| Fedt | 13 g | 33 g | 131 g |
Næringsberegningen er inklusiv mandler og dressing.
Er spidskålssalaten sund?
Spidskål er i hvert fald sundt, og æble, blåbær og mandler indeholder også en masse sunde ting. Som du kan se i næringsberegningen ovenfor er dressingen (og mandlerne) til gengæld ret kalorieholdig.
Hvis du gerne vil spare på kalorierne kan du evt. udelade mandler og bruge fedtfattig fraiche og mayonnaise.