Spidskålssalat med mandler
Vanvittig god spidskålssalat med masser af knas i form ristede mandler og sesam samt en vidunderlig dressing.
- 100 g mandler
- 25 g sesamfrø
- 1/2 hoved spidskål
- 1 bdt dild eller anden krydderurt efter smag
Dressing
- 2 spsk brun farin
- 2 spsk dijonsennep (mild)
- salt
- peber
- 1 dl rapsolie
- 2 spsk citron
Rist mandlerne på en tør pande ved middel varme, indtil de begynder at tage farve. Lad dem derefter køle af i en skål eller på en tallerken.
Rist ligeledes sesamfrøene ved middel varme på en tør pande, indtil de er lysebrune. Lad dem derefter køle af.
Skyl spidskålen og lad den dryppe godt af. Fjern den hårde stok inde i midten, og snit kålen.
Skyl ligeledes dild (eller anden krydderurt efter smag) og lad det dryppe af - dup det evt. tørt med lidt køkkenrulle. Hak dilden fint og bland med spidskålen.
Dressing der passer rigtig godt til spidskål og mandler:
Rør brun farin og dijonsennep sammen i en lille skål eller et glas. Krydr med salt og peber. Rør olien i, lidt ad gangen, så dressingen kan nå at absorbere den (så den ikke skiller). Rør citronsaften i og smag til med yderligere salt og peber, hvis det er nødvendigt.
Hak de afkølede mandler groft og bland dem i salaten sammen med sesamfrøene.
Servér spidskålssalaten med dressingen.
Næringsindhold for spidskålssalat og dressing
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 286 kcal | 880 kcal | 1759 kcal |
Kulhydrat | 7 g | 20 g | 41 g |
Protein | 6 g | 18 g | 35 g |
Fedt | 26 g | 80 g | 159 g |
Næringsberegningen omfatter både selve salaten og dressingen.
- Publiceret d.
- 19.09.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Salater ›
- Kålsalat ›
- Spidskålssalat ›
- Spidskålssalat med mandler