Sunde kødboller med grøntsager

Super sunde kødboller med masser af grøntsager og havregryn, så de er propfyldt med proteiner, fibre og vitaminer. Brug dem f.eks. i wraps eller pastaretter.

Til 4 personer
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 løg (lille)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • 2 gulerødder
  • 25 g spinat
  • 1 bdt persille
  • 1 1/2 spsk paprika
  • 1/2 spsk tørret oregano
  • 4 spsk havregryn
  • 1 æg
  • olie til stegning

Rør det hakkede oksekød sejt med salt, og lad det stå, imens grøntsagerne forberedes.

Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Skyl peberfrugt, og skær de hvide hinder og kerner fra. Skær peberfrugten i fine tern. Skræl gulerødder, og riv dem groft. Skyl spinat og persille, og hak begge dele.

Rør alle grøntsagerne i farsen sammen med paprika, oregano, havregryn og æg.

Form farsen til kødboller, og steg dem i olie på en pande ved middel varme.

Indsendt af
d.
12.12.18.
Kategori:

Antal personer

Opskriften beregner ca. 6 kødboller per person, så der bliver ca. 24 kødboller ud af én portion til 4 personer.

Næringsindhold for kødbollerne

pr. kødbollepr. personhele portionen
Kalorier70 kcal422 kcal1687 kcal
Kulhydrat1,6 g10 g42 g
Protein4 g24 g97 g
Fedt5 g31 g122 g
Indsendt af
d.
12.12.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem