Madplan med LCHF opskrifter

Slip for selv at finde på og finde ny inspiration til hverdagsmaden med denne fantastiske madplan. LCHF opskrifterne er rigtig nemme at gå til, og med den samlede indkøbsliste udnyttes både tiden i køkkenet og supermarkedet på bedste vis.

Få madplan og indkøbsliste her:


Avocadoer fyldt med oksekød, friske grøntsager og en klat creme fraiche er mega lækkert.
Dag 1: Fyldte avocadoer med oksekød

Jeg kan slet ikke få nok af de her fabelagtige avocadoer fyldt med oksekød, friske grøntsager og creme fraiche. Hvis du er vild med avocado, så se også denne LCHF madplan, hvor de fyldes med skinkefyld.

Den lækre sovs gør paprikagryden helt uimodståelig.
Dag 2: Paprikagryde i ovn med grøntsagsmos

En rigtig lækkerbisken af en paprikagryde i en ultra nem version, hvor både kylling, bacon, grøntsager og paprikasovs tilberedes i ovnen. Hele herligheden serveres med blomkåls-broccolimos.

Disse grøntsagspizzaer må være den perfekte måde at få brugt rester af grøntsagsmos på.
Dag 3: Grøntsagspizzaer med kylling og spidskålssalat

Resterne af blomkåls-broccolimosen forvandles super hurtigt til disse suveræne mini-pizzaer med kylling og mozzarellaost. Og så får de fantastisk selskab i form af denne lækre spidskålssalat med avocadodressing.

Forrygende opskrift, hvor hakket oksekød tilberedes i et fad med grøntsager, cheddarost og dejlige krydderier. En rigtig smagsbombe.
Dag 4: Hakket oksekød med spidskål og grøntsager i fad

Fuldstændig forrygende ret, hvor hakket oksekød, spidskål og grøntsager tilberedes med æggemasse i et fad og fuldendes af smeltet cheddarost. En helt formidabel LCHF opskrift.

Den cremede broccolisuppe med cheddar og fløde, så den er ekstra lækker.
Dag 5: Broccoli-cheddar suppe med bacon

Knaldgod broccolisuppe med både fløde, cheddarost og sprød bacon. Et vaskeægte hit af en suppe.


Se flere gode low carb madplaner her