Gulerodsboller med æg og honning

Saftige gulerodsboller med æg som gør dem ekstra luftige, honning som giver lidt sødme og solsikkefrø som giver en god struktur.

xxxxxxxxxi
4,5  –  11 stemmer  –  Stem her
Til 15 stk
  • 50 g gær
  • 5 dl vand (lunkent)
  • 5 gulerødder (revne)
  • 1 håndfuld solsikkekerner (stor)
  • 3 æg
  • 3 spsk honning
  • 1 1/2 tsk groft salt
  • 700 g hvedemel
  • 200 g grahamsmel

Rør gæren ud i det lunkne vand. Bland de øvrige ingredienser i. Dejen skal være lidt klistret.

Lad dejen hæve i 30 minutter. Form den til boller (brug evt. en ske), og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve i 45 minutter.

Bag gulerodsbollerne ved 200 grader i 10-12 minutter.

Indsendt af
d.
21.11.06.
Kategori:

Perfekte boller til brunch

Bollerne er virkelig lækre til brunch eller morgenmad - især i selskab med disse æg og bacon muffins eller lækre røræg.

Tip:

Hvis du oplever at få flade boller ud af opskriften, kan det skyldes, at mængden af væske i gulerødderne kan variere meget. Derfor kan det være nødvendigt at tilføje lidt ekstra mel til dejen. Dejen skal dog stadig være rimelig våd i det. Man kan også klemme lidt af væsken ud af gulerødderne, inden de kommes i dejen.

Kan gulerodsbollerne koldhæves?

Hvis du ønsker at lave koldhævede gulerodsboller, kan du tage et kig på denne opskrift.

Kan bollerne fryses?

Gulerodsbollerne kan sagtens fryses. Efter optøning er det rigtig godt at lune dem enten i ovnen eller på en brødrister. Så bliver de næsten så gode som nye.

Næringsindhold for gulerodsbollerne

pr. bollehele portionen
Kalorier257 kcal3860 kcal
Kulhydrat46 g690 g
Protein9 g132 g
Fedt3 g46 g
Indsendt af
d.
21.11.06.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem