Avocado med skinkefyld

Denne ret er en fabelagtig kombination af cremet avocado og lækker skinkesalat. Rødløg og purløg tilføjer et friskt pift til skinkesalaten, som fyldes i en halv avocado. Super nem og hurtig frokost, forret eller aftensmad.

Til 4 personer
  • 220 g skinkestrimler
  • 1 rødløg (lille)
  • 1 bdt purløg
  • 1 1/2 dl creme fraiche
  • salt
  • peber
  • 4 avocadoer
  • evt. citronsaft eller limesaft

Serveringsforslag

  • rugbrød

Hak skinkestrimlerne til fine tern. Pil rødløg, og hak det i helt fine tern. Hak eller klip ligeledes purløg fint.

Bland skinke, rødløg, purløg og creme fraiche sammen. Smag til med salt og peber.

Flæk avocadoerne, og fjern stenen. Dryp evt. med lidt citron- eller limesaft, så avocadoerne ikke bliver brune i det. Skal de serveres med det samme, er det ikke nødvendigt. Fordel skinkefyldet i hullerne på avocadoerne, og drys evt. med lidt ekstra finthakket purløg.

Se også:
Disse forrygende fyldte avocadoer med kyllingesalat og sprød bacon - de er ikke til at holde fingrene fra.

Indsendt af
d.
18.12.17.
Kategori:

Madplan med de lækre fyldte avocadoer:

Avocadoerne er med i denne lækre madplan, hvor man får en samlet PDF med både nemme opskrifter og indkøbsliste.

Serveringsforslag

Det er rigtig lækkert at servere de fyldte avocadoer med rugbrød til og ekstra lækkert, hvis rugbrødet ristes i lidt smør eller olie inden servering.

OBS!

De angivne mængder svarer til frokost eller forret til 4 personer eller som hovedret til 2 personer.

Næringsindhold

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier137 kcal358 kcal1431 kcal
Kulhydrat4 g12 g46 g
Protein5 g13 g54 g
Fedt10 g27 g108 g


Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på avocado med skinkefyld - ikke rugbrød eller andet tilbehør.

Indsendt af
d.
18.12.17.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem