Drømmekage i bradepande

Den lækreste svampede drømmekage i bradepande med en luftig kagebund og masser af snasket fyld på toppen.

  • Der er masser af drømmekage. når den bages i en bradepande.
  • Du kan bage kagen i både en stor og lille bradepande
Det er godt, der er en hel bradepande af drømmekagen, for hold nu op den er lækker.
Til 1 bradepande
  • 150 g smør
  • 8 æg
  • 500 g sukker
  • 450 g hvedemel
  • 1 1/2 spsk bagepulver
  • 3 spsk vaniljesukker
  • 3 dl mælk

Topping

  • 300 g smør
  • 300 g kokosmel
  • 400 g brun farin
  • 2 dl mælk

Sådan bager du drømmekage i en stor bradepande

Jeg brugte en stor bradepande på 45x35 cm - se her hvis du vil bruge en lille bradepande.

Smelt smørret, og lad det køle af.

Pisk imens æg og sukker til en lys og luftig masse. Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker sammen.

Sigt halvdelen af de tørre ingredienser i æggemassen, og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber. Vend mælken i dejen, og dernæst resten af melblandingen. Vend til sidst det smeltede smør i.

Beklæd en bradepande med bagepapir, og hæld dejen op i.

Bag kagen ved 200 grader i 18-20 minutter, til den er lige akkurat færdigbagt. Lav toppingen, imens kagen bager.

Topping

Kom smør, kokosmel, brun farin og mælk op i en gryde, og lad det smelte sammen ved middellav varme. Rør rundt imens, så det ikke brænder på.

Tag kagen ud af ovnen, og skru temperaturen op på 250 grader.

Fordel den snaskede topping ovenpå kagen. Sæt den tilbage i ovnen, og bag drømmekagen yderligere 5 minutter.

Se også:
Drømmekage med havregryn

Drømmekage i lille bradepande

Drømmekagen laves som udgangspunkt i den store bradepande, der hører til ovnen. Vil du hellere lave kagen i en lille bradepande, kan du halvere opskriften - så passer det til en bradepande på ca. 24x32 cm. Du kan nemt omregne opskriften ved at klikke på pilen over ingredienslisten og vælge 0.5 bradepander.

Opbevaring af bradepandekagen

Da det er en stor bradepandekage, er det nemmeste at lade drømmekagen blive i bradepanden og pakke den godt ind i en plastikpose.

Kan den fryses?

Ja, kagen er fryseegnet. Skær den evt. i portionsstykker, inden du fryser den, så det er nemt at tage lige præcis det antal stykker op, du skal bruge.

Fakta om opskriften

Måltid: Kage
Oprindelse: Det danske køkken
Hvor mange stykker får man ud af kagen: Ca. 35 stk. (hvis man skærer stykker på ca. 6x7 cm)

Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for drømmekagen

pr. stykkehele kagen
Kalorier327 kcal11434 kcal
Kulhydrat37 g1294 g
Protein4 g149 g
Fedt18 g621 g


Næringsindholdet pr. stykke tager udgangspunkt i, at kagen skæres i 35 stykker.

Flere nemme bradepandekager

Se også disse lækre og super nemme bradepandekager:

Æblekage i bradepandeKanelkage i bradepandeDen du ved nok kage (chokolade drømmekage)

Publiceret d.
30.03.22.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem