Glutenfri gulerodskage

Utroligt lækker glutenfri gulerodskage - selvfølgelig med masser af flødeosteglasur på toppen. Kagen laves med glutenfrit mel, men kan også sagtens laves med almindeligt hvedemel, og den bliver super svampet og skøn.

Til 1 form
  • 5 1/2 dl gulerødder (fintrevet)
  • 4 æg
  • 3 dl sukker
  • 3 dl glutenfri mel (f.eks. Jyttemel)
  • 2 tsk natron
  • 2 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 1/2 dl olie

Glasur

  • 150 g flødeost
  • 50 g smør (blødt)
  • 1 1/2 tsk vaniljesukker
  • 150 g flormelis

Kom æggene op i en skål, og pisk dem sammen med sukkeret til en luftig æggesnaps. Bland mel, natron, kanel, salt og vaniljesukker, og sigt det i æggesnapsen. Bland det sammen.

Vend olie og revne gulerødder i, og bland det forsigtigt sammen til en jævn dej.

Hæld dejen i en smurt form, og bag gulerodskagen ved 190 grader i 50-60 minutter. Efter ca. 30 minutter kan du komme lidt stanniol over kagen, så toppen ikke bliver brændt. Lad kagen køle helt af.

Glasur:
Kom flødeost og smør op i en skål, og bland det sammen til en jævn masse. Tilsæt vaniljesukker og flormelis, og pisk det til en cremet og glat glasur.

Fordel glasuren på den afkølede gulerodskage, og servér.

Tips:
Kagen kan også sagtens laves med almindeligt hvedemel, hvis du ikke ønsker at lave en glutenfri variant.

Indsendt af
d.
20.11.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
20.11.17.
Kategori: