Gryderet med mørbrad

Virkelig god gryderet med mørbrad og dejlige grøntsager i den lækreste flødesovs med et krydret strejf af paprika og karry.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Den nemme gryderet kombinerer mørbrad med den lækreste let krydrede paprikasovs.
  • Svinemørbraden skæres i strimler og brunes som noget af det første.
  • Retten kan eksempelvis serveres med ris, som kan suge al den gode sovs.
Til 4 personer
  • 2 løg (små)
  • 3 peberfrugter
  • 150 g champignoner (kan udelades eller erstattes af gulerødder eller flere af de andre grøntsager)
  • 1 svinemørbrad
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk paprika
  • 1 spsk karry
  • 2 spsk tomatpuré
  • 3 dl vand
  • 1 hønsebouillonterning
  • 3 1/2 dl fløde
  • salt
  • peber
  • Evt. lidt frisk persille til drys

Serveringsforslag

Pil løg, og hak dem fint. Skyl peberfrugter, og skær dem i små tern. Rens champignonerne grundigt, og snit dem i fine skiver. Sæt grøntsagerne til side til senere.

Afpuds svinemørbraden for bimørbrad, fedt og sener. Skær den i mundrette stykker, og krydr dem med salt og peber.

Brun mørbradstykkerne af ved høj varme i halvdelen af olien. Tag dem op, og sæt dem til side til senere.

Skru ned til middel varme, tilsæt den sidste mængde olie, og svits løg, peberfrugt og champignon heri i ca. 5 minutter.

Tilsæt paprika, karry og tomatpuré, og steg yderligere et par minutter.

Hæld vand på, og smuldr bouillonterningen over. Bring det til en simren, og rør rundt, så bouillonterningen opløses.

Tilsæt fløde, og kom mørbradstykkerne tilbage i gryderetten. Lad den simre i ca. 20-30 minutter ved svag varme, til kødet er helt mørt.

Drys gerne med lidt frisk persille, og servér f.eks. retten med ris, pasta, kogte kartofler eller kartoffelmos til.

Se også:
Klassisk mørbradgryde med bacon og cocktailpølser

Fakta om opskriften

Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Smag: Svampe, paprika, karry, fløde
Arbejdstid i køkkenet:
Simretid:
Samlet tidsforbrug:

Næringsindhold for gryderetten

pr. personhele portionen
Kalorier654 kcal2616 kcal
Kulhydrat18 g71 g
Protein33 g133 g
Fedt49 g198 g


Næringsberegningen omfatter kun selve gryderetten - ikke tilbehør såsom ris, pasta eller kartofler.

Andre lækre gryderetter med svinemørbrad

Se flere fantastiske opskrifter på sammenkogte retter med mørbrad her:

Sund mørbradgryde med grøntsagerMørbrad a la cremeMørbrad i sennepssovs

Indsendt af
d.
14.12.21.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem