Gryderet med oksekød i tern
Denne dejlige gryderet indeholder blandt andet møre stykker oksekød i tern, gyldenstegte champignoner, søde gulerødder og rustikke stykker knoldselleri, der sammen med den friskhakkede persille skaber den helt perfekte smagskombination.
- 800 g oksekød i tern
- 1 spsk olivenolie
- 30 g smør
- 250 g champignoner
- 2 løg (store)
- 1 ds tomatpuré à 140 g
- 500 g gulerødder
- 1/2 knoldselleri
- 1 l vand
- 1 oksebouillonterning
- salt
- peber
Til servering
- 1 håndfuld bredbladet persille
Evt. jævning
- majsstivelse
- mælk
Dup oksekødsternene med et stykke køkkenrulle, så de er tørre i overfladen. Brun dem i olivenolien og halvdelen af smørret i en tykbundet gryde – gerne ad flere omgange.
Rens champignon, og skær dem i kvarte. Steg dem gyldne i gryden sammen med resten af smørret. Sæt også dem til side.
Hak løg groft, og svits det i det resterende fedtstof i gryden, til de er gennemsigtige. Tilsæt tomatpure, og lad det svitse med.
Skær gulerødder og knoldselleri i rustikke stykker, og tilsæt dem sammen med oksekødsternene, champignonerne, vand og bouillon.
Lad gryderetten komme op og koge, og skru derfor ned for blusset. Lad den simre i minimum en time, gerne to.
Smag retten til med salt og peber, og server den med f.eks. kogte kartofler, kartoffelmos eller ris til og friskhakket persille på toppen.
Tip:
Hvis du synes, saucen bliver for tynd, kan du jævne den med lidt Maizena.
Næringsindhold for gryderetten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 382 kcal | 2294 kcal |
Kulhydrat | 16 g | 94 g |
Protein | 31 g | 189 g |
Fedt | 20 g | 121 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på oksekødsgryde - ikke maizena eller mælk til jævning og heller ikke tilbehør såsom kartoffelmos eller ris.