Gulerodsfritter med parmesan

De her gulerodsfritter er enormt lækre! De vendes i en blanding af olie, krydderier og parmesan, så de ikke blot får en forrygende smag, men også en herlig sprød overflade. Rigtig godt tilbehør til alt - især hvis du spiser LCHF og gerne vil spare på kulhydraterne.

Til 2 personer
  • 400 g gulerødder
  • 2 spsk olie
  • 20 g revet parmesanost
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk oregano
  • 1/4 tsk hvidløgspulver
  • peber
  • evt. lidt persille til pynt

Forvarm ovnen til 250 grader.

Skræl gulerødderne, og skær dem i relativt tynde stave. Kom dem op i en frysepose, og tilsæt olie og det meste af pamesanosten (gem lidt til at drysse over senere). Tilsæt også salt, oregano, hvidløgspulver, og krydr med peber.

Bind knude på posen, og ryst det godt, så olie, krydderier og parmesanost dækker gulerodsstængerne jævnt.

Beklæd en bageplade med bagepapir, og hæld gulerodsfritterne ud herpå. Drys med det resterende parmesanost. Sæt pladen i ovnen, og giv fritterne 15 minutter. Vend dem dernæst, og giv dem yderligere 10 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Drys evt. lidt frisk persille over fritterne inden servering.

Se også:
Jeg kan også varmt anbefale dig at prøve disse vildt lækre bønnefritter - de smager helt forrygende.

Indsendt af
d.
18.12.19.
Kategori:

Hvad er godt at servere til?

Gulerodsfritterne er suverænt godt tilbehør til det meste, men de passer ekstra godt til disse retter:

Cheeseburgerfad - mega lækker opskriftLow carb pizzalasagneFantastisk burgerroulade

Næringsindhold

pr. personhele portionen
Kalorier242 kcal485 kcal
Kulhydrat14 g28 g
Protein5 g9 g
Fedt17 g34 g
Indsendt af
d.
18.12.19.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem