Knuste kartofler - lækker opskrift

Super lækker opskrift på knuste kartofler - fantastisk tilbehør til alt fra en god bøf eller steg til kylling eller grillmad.

Til 4 personer
  • 1 1/2 kg kartofler
  • 4 spsk olie
  • 2 tsk groft salt
  • evt. timian eller rosmarin efter smag

Skrub kartoflerne grundigt, så de er helt rene.

Kog dem (med skræl) i let saltet vand i 15-20 minutter afhængig af størrelsen. De skal være møre.

Hæld vandet fra de kogte kartofler og lad dem køle lidt af. Læg dem på en bageplade med bagepapir og knus dem med en kagerulle, grydeske eller hånden. De skal ikke falde helt fra hinanden, så pas på at du ikke trykker for hårdt.

Pensl de knuste kartofler med rigeligt olie. Drys med salt og evt. timian eller rosmarin.

Bag dem ved 220 graders varmluft i ca. 25-35 minutter (afhængig af ovn) eller til de er sprøde og gyldne.

Indsendt af
d.
08.05.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
08.05.17.
Kategori: