Hakket oksekød med spidskål og karry i ovn

Aftensmad når det er bedst: Hakket oksekød med spidskål, gulerødder og karry, som tilberedes i et fad i ovnen sammen med ris.

Til 4 personer
  • 400 g spidskål eller hvidkål
  • 400 g gulerødder
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olie
  • 3 spsk karry
  • 450 g hakket oksekød
  • 2 1/2 dl fløde
  • 3 dl vand
  • 1 terning oksebouillon
  • 2 dl ris

Tilbehør til karrykål

  • mangochutney
  • evt. frisk koriander eller persille som drys
  • evt. peanuts

Det skal du også bruge

  • sølvpapir

Skyl spidskålen, lad den dryppe godt af og snit den fint.
Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet.

Pil løgene og skær dem i strimler. Pil hvidløget og skær det i skiver.

Tænd ovnen på 215 grader.

Kom olien på panden og tænd for høj varme. Kom karry og hakket oksekød på panden og brun kødet.

Tilsæt løg og hvidløg og skru ned på middel varme. Lad det stege et par minutter. Tilsæt de revne gulerødder og steg yderligere et par minutter. Kom farsblandingen i et stort ildfast fad.

Kom spidskålen på panden og svits den ved høj varme - ikke for længe, kun lige til kålen er faldet sammen. Kom den lynstegte spidskål over i fadet.

Hæld fløde og vand på panden, og tilsæt bouillonterning og ris. Lad det simre et par minutter ved middel varme, indtil bouillonterningen er opløst. Hæld blandingen over i fadet og bland det hele godt sammen.

Kom sølvpapir over fadet og sæt det i ovnen i ca. 30 minutter, eller til risene er møre.

Servér med mangochutney og evt. peanuts og/eller friskhakket koriander eller persille.

Indsendt af
d.
14.11.18.
Kategori:
Annonce

Kan man bruge andet kød?

Ja, man kan sagtens lave retten med andet kød - f.eks. hakket svinekød, kylling eller lam.

Kan retten fryses?

Man kan godt fryse retten efter tilberedning, men risene kan godt miste lidt konsistens under frysning. Smagen fejler dog ikke noget.

Indsendt af
d.
14.11.18.
Kategori: