Kartofler og grøntsager i fad med fløde
Lækkert tilbehør i form kartofler og grøntsager i fad med fløde. Det ser også flot ud, så det er oplagt som gæstemad.
Brug de grøntsager du bedst kan lide
Jeg brugte kartofler, gulerødder, rødløg og squash, men du kan også bruge f.eks. tomater og/eller aubergine.
Ingredienser
til 4 personer- 600 g kartofler
- 500 g gulerødder (gerne nogle tykke nogle)
- 3 rødløg
- 1 squash
- 1 fed hvidløg
- 2 1⁄2 dl fløde eller madlavningsfløde
- 1 spsk olie
- salt
- peber
- evt. 1 tsk timian eller andet krydderi efter smag
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver.
Skræl ligeledes gulerødderne og skær dem
I skiver. Brug gerne nogle tykke nogle, så der ikke er alt for stor forskel på størrelsen af de forskellige grøntsager.
Pil rødløgene og sær dem i skiver. Skyl squashen og skær den ligeledes i skiver.
Pil hvidløget og snit det fint. Kom det i et ildfast fad (ca. 22x22 cm når opskriften laves til 4 personer - se fadstørrelser til andre antal personer her). Hæld fløden i fadet. Krydr med salt, peber og halvdelen af timianen (kan udelades).
Stil grøntsagsskiverne på højkant oven i fløden i fadet - skiftevis kartofler, gulerødder, rødløg og squash. Jeg synes det er nemmest, hvis man holder grøntsagerne fast i fadet med den ene hånd (så de ikke skrider), og stiller flere grøntsagsskiver i fadet med den anden hånd.
Pensl med olie på toppen og krydr med salt, peber og den anden halvdel af timianen (kan udelades).
Bag grøntsagsfadet i ca. 45-50 minutter eller til grøntsagerne er møre og gyldne i toppen. Hvis grøntsagerne begynder at blive for mørke undervejs, så dæk dem med stanniol, men lad gerne de sidste 5 minutter være uden stanniol, så de bliver sprøde. Skru evt. ovnen over på grill de sidste 2-3 minutter, hvis grøntsagerne ikke er gyldne endnu.
Jeg kan også anbefale de her grøntsagsfad:
Italiensk grøntsagsfad
Grøntsagsfad med æg og bacon
Hvor stort skal fadet være til andre antal personer?
Hvis du klikker på pilen lige over ingredienslisten, kan du nemt omregne opskriften til et andet antal personer. Og her kan du se hvor stort et fad du skal bruge til forskellige antal personer:
- 1 person - 11x11 cm
- 2 personer - 16x16 cm
- 3 personer - 19x19 cm
- 4 personer - 22x22 cm
- 5 personer - 25x25 cm
- 6 personer - 27x27 cm
- 7 personer - 29x29 cm
- 8 personer - 31x31 cm
Størrelserne er vejledende. Du behøver naturligvis ikke at bruge et fad i præcis en af disse størrelser. Bare brug et fad der har nogenlunde samme størrelse som ovenfor.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid i ovn:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for kartofler og grøntsager i fad med fløde
| pr. person | total | |
|---|---|---|
| Kalorier | 482 kcal | 1929 kcal |
| Kulhydrat | 42 g | 170 g |
| Protein | 8 g | 30 g |
| Fedt | 29 g | 118 g |
Næringsberegningen tager udgangspunkt i, at opskriften laves med piskefløde. Hvis der bruges madlavningsfløde er kalorieindholdet lavere.