Kyllingeoverlår i ovn med grøntsager - nem opskrift

Super nem opskrift på lækre kyllingeoverlår i ovn med grøntsager. En utrolig velsmagende ret, hvor ingredienserne blot skal blandes sammen i fadet, og så passer det sig selv i ovnen.

Til 3 personer
  • 450 g kartofler
  • 200 g gulerødder (små)
  • 2 rødløg
  • 6 fed hvidløg
  • 6 tomater (små)
  • olie
  • tørret rosmarin
  • 3 kyllingeoverlår
  • urtesalt
  • groft salt

Rens kartofler og gulerødder for jord, men behold skrællen på. Pil rødløg og hvidløg, og skær rødløgene ud i kvarte. Knus hvidløgsfeddene med bladet af en kniv, og skyl tomaterne.

Kom alle grøntsagerne over i et ovnfast fad, og hæld olie og rosmarin henover. Bland det hele godt sammen, så olien fordeles godt.

Læg kyllingestykkerne oven på grøntsagerne, og krydr med urtesalt og en smule groft salt, så skindet bliver ekstra sprødt.

Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter, til kyllingen er gennemstegt, og grøntsagerne er møre.

Indsendt af
d.
12.04.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
12.04.17.
Kategori: