Kylling med mandler

Pift kyllingen op ved at vende den i en lækker marinade og en blanding af mandler og peanuts. Så bliver den både saftig og sprød. Du kan med fordel lade kyllingen ligge i marinaden natten over.

Til 4 personer

Marinade

  • 2 spsk olivenolie
  • 5 spsk balsamico
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 fed hvidløg

Derudover

  • 4 kyllingebryster
  • 150 g mandler
  • 50 g peanuts

Bland alle de våde ingredienser til marinaden sammen i en lille skål. Pres hvidløget heri.

Hæld marinaden i en frysepose sammen med kyllingen. Bland det godt sammen, og lad posen ligge i køleskabet i et par timer.

Put mandler og peanuts i en blender, og blend, til alle nødderne er hakket fint. Hæld blandingen op i en skål.

Rul kyllingebrysterne i nøddeblandingen ét ad gangen, og sørg for, at det er godt dækket.

Læg kyllingen på en bageplade med bagepapir, og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter, eller til kyllingen er gennemstegt.

Server f.eks. sammen med ris og en god salat.

Indsendt af
d.
01.04.15.
Kategori:
Indsendt af
d.
01.04.15.
Kategori: