Laks i ovn med spinat

Super nem opskrift på laks i ovn med spinat og kartofler i en dejligt cremet sovs.

Til 4 personer
  • 1000 g kartofler
  • 400 g frossen helbladet spinat (eller frisk spinat)
  • 500 g mornaysauce eller mælkesauce eller hvid sovs eller lignende
  • 1 1/2 dl vand
  • salt
  • peber
  • ca. 500 g laksefilet

Forvarm ovnen til 210 grader.

Skræl kartoflerne og skær dem i mundrette stykker. Kom dem i et ildfast fad sammen med den frosne spinat.

Bland mornaysauce, vand, salt og peber sammen i en skål eller et stort decilitermål og hæld blandingen over kartoflerne og spinaten. Sæt fadet i ovnen i 30-35 minutter (afhængig af ovn og kartoffelstykkernes størrelse).

Fjern skindet fra laksen (jeg skærer det forsigtigt af med en kniv). Krydr fisken med salt og peber.

Tag fadet ud af ovnen og rør lidt rundt, så kartofler og spinat blandes godt. Læg laksen ovenpå og sæt fadet i ovnen i yderligere 12 minutter.

Velbekomme!

Indsendt af
d.
07.05.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
07.05.19.
Kategori: