Millionbøf med grøntsager
God opskrift på millionbøf med masser af grøntsager, som både gør den sundere og giver ekstra meget smag.
Ingredienser
til 4 personer- ca. 500 g hakket oksekød
- 1 spsk olie
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 4 gulerødder
- 200 g squash
- evt. 100 g champignoner eller bladselleri (kan udelades eller erstattes af flere af de andre grøntsager)
- 70 g tomatpuré
- 1 oksebouillonterning
- 2 dl vand
- 2 laurbærblade
- evt. 2 spsk majsstivelse udrørt i lidt koldt vand
- evt. kulør
- salt
- peber
- evt. 2 spsk engelsk sauce eller krydderier efter smag (f.eks. oregano, timian eller paprika)
- evt. persille til drys
Sådan laver du millionbøf med grøntsager
Brun kødet af i olien i en gryde.
Hak løgene og kom dem i gryden.
Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern eller riv dem på den grove side af rivejernet. Kom dem i gryden.
Skyl squashen og skær den i fine tern eller riv den groft. Kom den i gryden.
Hvis du vil have champignon eller bladselleri i, skal det ligeledes skylles og skæres i fine tern. Kom det i gryden (det kan også sagtens udelades eller erstattes af lidt flere af de andre grøntsager).
Snit hvidløg fint og kom det i. Tilsæt tomatpuré og lad det stege et minuts tid.
Tilsæt vand, bouillonterning og laurbærblade. Lad millionbøffen simre i 5-10 minutter under låg (eller til grøntsager er møre).
Hvis du vil have jævnet "saucen", røres majsstivelsen ud i en lille smule koldt vand og røres derefter i retten.
Tilsæt evt. nogle dråber kulør, for at giver retten den klassiske mørke millionbøf-farve. Smag til med salt, peber og engelsk sauce eller krydderier efter smag.
Servér f.eks. retten med kartoffelmos eller blomkålsmos, hvis det skal være ekstra sundt.
Drys evt. med friskhakket persille ved servering.
Jeg kan også anbefale:
Sund aftensmad med grøntsager
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Næringsindhold for sund millionbøf med grøntsager
| pr. person | total | |
|---|---|---|
| Kalorier | 337 kcal | 1350 kcal |
| Kulhydrat | 20 g | 81 g |
| Protein | 29 g | 117 g |
| Fedt | 14 g | 57 g |
Næringsberegningen er inklusiv champignon, majsstivelse, kulør, engelsk sauce og persille. Beregningen omfatter kun selve opskriften på millionbøf - ikke tilbehør såsom kartoffelmos. Se her hvordan næringsindholdet er beregnet.