Nordisk tapas med roastbeef

Fantastisk opskrift på små lækre hapsere med mør roastbeef og cremet purløgsmayonnaise på sprødt brød. Det er tapas med et nordisk twist, og de er ikke blot hurtige at lave, resultatet er også helt og aldeles fremragende.

Til 40 stk
  • 75 g mayonnaise
  • 25 g creme fraiche
  • 2 bdt purløg
  • salt
  • peber
  • 40 g ristede løg
  • 20 skiver baguette
  • lidt olivenolie
  • 200 g roastbeef i skiver

Rør mayonnaise og creme fraiche sammen. Skyl purløg, snit 3/4 af det helt fint (gem resten af purløget til pynt). Rør det i dressingen, og smag til med salt og peber.

Blend de ristede løg til helt fint smulder.

Skær brødskiverne i halve, og læg dem på en bagerist. Dryp lidt olivenolie over, og drys med lidt salt. Rist brødskiverne ved 180 grader i ca. 7-8 minutter. Lad dem køle lidt af.

Smør brødskiverne med lidt af dressingen. Riv roastbeef i mindre skiver, og kom dem ovenpå brødet. Drys med lidt ristet løg, og pynt med noget af det resterende purløg.

Indsendt af
d.
24.07.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
24.07.19.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem