Pizza med artiskok og pølse

Mega lækre pizzaer med en fremragende sammensætning af artiskok og italiensk pølse. Pizzaerne kan være klar på nul komma fem, så de er perfekte, hvis der skal god aftensmad på bordet i en fart.

Til 2 stk
  • 1/2 rød peberfrugt
  • 1/2 rødløg
  • 100 g artiskokker i olie
  • 1 dl tomatsauce
  • 2 stk pizzadej
  • 1 kugle mozzarella ost
  • 8 skiver salami (eller anden pølse)
  • 3 spsk grøn pesto
  • oregano
  • evt. olivenolie

Tænd ovnen på 250 grader, og sæt en bageplade eller bagesten i ovnen, så den også bliver varmet godt op.

Skyl peberfrugten, og skær den i helt tynde strimler. Pil rødløg, og snit også denne fint. Skær evt. artiskokken i mindre stykker.

Smør tomatsaucen ud på pizzadejen, og fordel peberfrugt, rødløg og artiskokker herpå. Skær eller riv mozzarellaen i mindre stykker, og læg dem på pizzaerne sammen med pølsen. Sæt små klatter af grøn pesto rundt omkring, og drys med oregano. Dryp evt. med olivenolie.

Bag pizzaerne én ad gangen i ca. 12 minutter, til osten er smeltet og gylden, og bunden er sprød.

Indsendt af
d.
03.01.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
03.01.19.
Kategori: