Quesadillas med chili con carne rester

At lave quesadillas er en super lækker og ikke mindst nem måde at bruge rester af chili con carne på. De tager nemlig ikke mere end et kvarter at bikse sammen, hvor ovnen klarer det meste af arbejdet. Og så er kombinationen af sprøde tortillapandekager og smeltet cheddarost helt suveræn.

Til 2 personer
  • 2 forårsløg
  • 4 tortillapandekager
  • 600 g chili con carne (jeg brugte rester fra denne one pot chili con carne)
  • 120 g revet cheddarost
  • olie

Forslag til servering

  • creme fraiche
  • guacamole

Forvarm ovnen til 200 grader.

Skyl forårsløg, og snit dem fint.

Læg tortillapandekagerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel chili con carne resterne på den ene halvdel af pandekagerne, og drys med forårsløg og cheddarost. Fold den anden halvdel over, og tryk lidt ned på halvcirklerne med håndfladen.

Pensl med olie på begge sider, og bag dem i ovnen i 10-15 minutter, til osten er smeltet, og pandekagerne er gyldne.

De sprøde quesadillas er ekstra lækre serveret med f.eks. creme fraiche og guacamole.

Indsendt af
d.
21.03.19.
Kategori:

Forslag til tilbehør:

Hvis du synes, der mangler tilbehør eller ekstra grønt til de lækre quesadillas, passer disse salater rigtig godt til:

Nem broccolisalat med gulerødder, majs og creme fraiche

Mangosalat med avocado

Mexicansk coleslaw

Indsendt af
d.
21.03.19.
Kategori: