Tærte til aftensmad
Nem og lækker tærte til aftensmad. Den smager simpelthen så godt, og den er hurtig at bikse sammen.
Jeg kan også anbefale de her tærter til aftensmad:
Inden vi går videre ned til opskriften, vil jeg også lige slå et slag for disse lækre madtærter:
Porretærte med kylling
Tærte med chorizo
Tærte med broccoli, skinke og hytteost
Porretærte med bacon
Og lad os så komme i gang med at lave aftensmad😀
Brug de grøntsager du bedst kan lide
Jeg brugte 1 peberfrugt, 1 rødløg og 2 håndfulde frisk spinat, men du kan bruge lige de grøntsager du har liggende eller bedst kan lide.
Ingredienser
til 3 personer- 1 tærtedej (færdigkøbt eller hjemmelavet)
- 6 æg
- 300 g hytteost eller creme fraiche
- 1 tsk salt
- peber
- ca. 250 g grøntsager (f.eks. peberfrugt, rødløg, spinat, porre eller hvad du bedst kan lide)
- 100 g bacon i skiver
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 200 grader.
Rul tærtedejen ud og tryk den ud i et tærtefad. Prik små huller i dejen med en gaffel. Forbag tærtebunden i 10-15 minutter.
Skær baconskiverne i mindre stykker, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Forbag dem i ovnen mens tærtefyldet gøres klar.
Skyl grøntsagerne og skær dem i mindre stykker eller skiver.
Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med hytteost eller creme fraiche. Krydr med salt og peber.
Bland grøntsagerne i æggemassen (jeg gemte nogle rødløgsskiver som jeg lagde på toppen).
Fordel fyldet på den forbagte tærtebund og læg de forbagte baconstykker på toppen.
Bag tærten i ca. 30-40 minutter eller til æggemassen har sat sig og baconen er sprød.
Så er der aftensmad😀
Se gode ideer til tilbehør til tærte her
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret, buffet eller frokost
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Næringsindhold for tærten
| pr. person | hele tærten | |
|---|---|---|
| Kalorier | 755 kcal | 2265 kcal |
| Kulhydrat | 48 g | 143 g |
| Protein | 40 g | 119 g |
| Fedt | 44 g | 133 g |
Næringsberegningen tager udgangspunkt i at jeg lavede tærten med 1 rød peberfrugt, 1 rødløg og 50 gram spinat. Hvis du bruger andre grøntsager kan det ændre næringsindholdet en lille smule, men ikke meget (langt de fleste kalorier kommer fra de andre ingredienser).