Skinkestang

Dejlig nem lille opskrift på skinkestang, som man jo kan bruge til for eksempel brunch eller som hovedret med salat.

starstarstarstarstar
5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer
  • 1 bk champignoner (friske)
  • Evt. lidt olie til stegning
  • 1 pk butterdej
  • 1 pk skinkestrimler
  • 1 pk flødeost naturel eller pikant
  • 1 spsk sød fransk sennep
  • 1 spsk purløg (fintklippet)
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • sesamfrø

Rens champignonerne grundigt for jord, og skær dem i fine skiver. Svits champignonerne på en varm pande (evt. i lidt olie), til de er gyldne.

Rul butterdejen ud til en firkant.

Rør skinkestrimler, flødeost, sennep, purløg, salt og de stegte champignoner sammen i en skål. Fordel fyldet i et jævnt lag på midten af butterdejen.

Fold dejen ind over fyldet i enderne, og skær strimler langs siderne. Læg skiftevis fra højre og venstre dejstrimlerne over fyldet - som en simpel fletning.

Pensl med æg, og drys med sesamfrø.

Bag skinkestangen ved 180 grader i 35-40 minutter.

Indsendt af
d.
14.04.05.
Kategori:
Indsendt af
d.
14.04.05.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem