Butterdejsstang med kylling og bacon

Ufattelig lækker butterdejsstang med kylling, bacon og porrer. Hele herligheden bindes sammen af cremet flødeost, og smagen får et ekstra nøk med frisk purløg. Den smager simpelthen, så englene synger.

Til 4 personer
  • 150 g bacontern
  • 300 g kyllingefilet eller -inderfilet
  • 2 porrer
  • 1 bdt purløg
  • 300 g flødeost
  • 1 spsk dijonsennep
  • salt
  • peber
  • 4 plader butterdej (de små fra frost - 4 plader svarer til ca. 300 gram)
  • 1 æg til pensling

Steg baconternene, til de er helt sprøde, og tag dem op herefter.

Skær imens kyllingen i mindre stykker. Rens porrerne helt fri fra jord, og snit dem fint.

Steg kyllingen i det overskydende baconfedt. Tilsæt herefter porrer, og lad dem svitse med, til de er faldet sammen og blevet bløde. Kom kylling og porrer op i en sigte, og lad det både dryppe af og køle af.

Hak purløg fint, og rør det sammen med flødeost og dijonsennep. Krydr blandingen med salt og peber. Rør kylling-porreblandingen i flødeosten, når det er kølet af.

Læg butterdejspladerne, så de overlapper en smule, og tryk dem godt sammen. Rul butterdejen en smule ud, så det bliver lidt tyndere.

Fordel flødeosteblandingen på midten af butterdejspladen. Skær hjørnerne af (se billede 6), og skær små ridser hele vejen langs butterdejen. Fold enderne over fyldet, og fold skiftevis flapperne ind over hinanden.

Pisk ægget let sammen, og pensl butterdejsstangen med æg.

Bag den ved 200 grader i 25-30 minutter, til butterdejen er sprød og gylden.

Se også:
Denne ekstremt lækre skinkestang med flødeost og purløg.

Indsendt af
d.
05.06.20.
Kategori:

Godt tilbehør til butterdejsstangen

Det er rigtig lækkert med en salat og en god dressing til retten, og her kan jeg især anbefale disse:

Spidskålssalat med mormordressingCremet salat med spidskål, broccoli og creme fraicheSuper nem bønnesalat med feta og lækker dressing

Næringsindhold for opskriften

pr. personhele portionen
Kalorier709 kcal2837 kcal
Kulhydrat35 g141 g
Protein33 g134 g
Fedt47 g187 g


Næringsberegningen omfatter kun selve butterdejsstangen - ikke tilbehøret.

Indsendt af
d.
05.06.20.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem