Butterdejsstang med skinke, spinat og pikantost

Der skal kun bruges fire ingredienser til at lave denne super lækre butterdejsstang med skinke, spinat og pikantost. Resultatet er en skøn skinkestang, der er sprød udenpå og med cremet fyld indeni. En simpel ret med suveræn smag.

4,9  –  10 stemmer  –  Stem her
  • Den flettede butterdejsstang med fyld af skinke og pikantost samt lidt spinat.
  • Skinkestangen kan serveres med en simpel salat til aftensmad eller bruges til frokost.
  • Super simpel at lave og med cremet fyld og sprød butterdej - mums!
  • Skær strimler langs hver side af fyldet og fold dem indover hinanden.
Til 3 personer
  • 3 plader butterdej (de små plader fra frost - skal være optøet)
  • 125 g pikantost
  • 80 g skinkestrimler
  • 50 g frossen spinat (optøet)
  • 1 æg

Forvarm ovnen til 200 grader.

Læg butterdejspladerne på et stykke bagepapir, så de overlapper hinanden lidt, og tryk dem sammen.

Fordel pikantosten og skinkestrimlerne ned langs midten. Klem så meget væde ud af spinaten som muligt, og fordel den derefter ovenpå.

Skær strimler langs siden af fyldet. Fold hver ende af butterdejen over, og læg dernæst skiftevis en strimmel fra hver side over fyldet, så det danner et flettet mønster.

Pisk ægget sammen, og pensl butterdejsstangen med det. Bag den i 20-25 minutter, til butterdejen er sprød og gylden.

Indsendt af
d.
24.09.19.
Kategori:

Næringsindhold

pr. personhele portionen
Kalorier416 kcal1249 kcal
Kulhydrat27 g82 g
Protein13 g40 g
Fedt27 g82 g
Hvor mange stjerner giver du?
Stem