Bondesuppe

Nem og sund bondesuppe med bl.a. hakket oksekød, hvidkål, kartofler og gulerødder. Egnet til at fryse ned, så du kan sagtens lave en stor portion.

Til 2 personer
  • 170 g hakket oksekød max. 6 % fedt
  • 50 g løg (hakket)
  • salt
  • peber
  • 1/2 l grøntsagsbouillon (terning + vand)
  • 100 g kartofler i små tern
  • 1/2 ds hakkede tomater
  • 75 g gulerødder (revet)
  • 100 g hvidkål (fintrevet)
  • basilikum
  • timian
  • oregano
  • sojasauce

Kød og løg svitses i en smule bouillon og sojasauce, og krydres med salt og peber. Resten af bouillonen og tomaterne spædes til, og alle grøntsagerne tilsættes. Suppen bringes til kogepunktet, og skal derefter simre i cirka 15 minutter, eller til kartoflerne er godt møre og har jævnet suppen. Herefter tilsættes krydderier og eventuelt ekstra sojasauce, og suppen smages til. Et stykke bondebrød/grahamsbrød spises til.

Indsendt af
d.
15.11.06.
Kategori:
Indsendt af
d.
15.11.06.
Kategori: