Gulerodstzatziki

Tzatziki er en vidunderlig græsk specialitet, og denne variant adskiller sig fra den oprindelige opskrift ved, at agurk er udskiftet med gulerødder. Men det gør den bestemt ikke dårligere.

Til 3 personer
  • 350 g gulerødder
  • 3 dl græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • salt
  • peber
  • Evt. 1/2 bdt purløg

Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Pres eller hak hvidløgsfeddet fint, og bland det med græsk yoghurt og revet gulerod i en skål. Smag til med salt og peber, og lad gerne gulerodstzatzikien trække tildækket i køleskabet inden servering.

Snit evt. noget purløg fint, og bland i tzatzikien.

Se også:
Denne forrygende spidskålstzatziki, der er suverænt godt tilbehør.

Indsendt af
d.
20.03.12.
Kategori:

Hvad er godt at servere tzatzikien til?

Gulerodstzatzikien er lækker til et væld af retter, men jeg kan især anbefale at servere den til disse:

Græsk kyllingefilet i fad med kartofler og grøntsagerVildt lækre kyllingefileter med spinat og ostSuverænt farsbrød med feta

Næringsindhold

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier70 kcal158 kcal473 kcal
Kulhydrat6 g14 g42 g
Protein3 g8 g23 g
Fedt3 g7 g20 g


Jeg brugte en græsk yoghurt med 6% fedt. Hvis du bruger en lavere fedtprocent bliver kalorieindholdet også mindre.

Indsendt af
d.
20.03.12.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem