Sund coleslaw dressing
Rigtig god coleslaw dressing med masser af smag selvom den er sund. Den indeholder kun 56 kalorier pr. 100 gram - det er 58% færre kalorier end en klassisk coleslaw dressing.
Ingredienser
til 4 personerDressing
- 400 g fraiche 5% eller 6% eller 9% (det er lidt forskelligt hvilke varianter supermarkederne har)
- 1 spsk eddike (jeg brugte bare alm. lagereddike, men du kan også bruge æblecidereddike eller anden eddike)
- 1 spsk honning eller sukker eller tilsvarende sødemiddel (jeg brugte sødemiddel)
- 2 tsk dijonsennep
- salt
- peber
- evt. 1⁄2 tsk spidskommen (kan sagtens udelades)
Derudover
- 400 g hvidkål eller spidskål
- 400 g gulerødder
Sådan laver du den sunde dressing
Rør fraiche, eddike og honning/sukker/sødemiddel sammen i en skål. Der er stor forskel på hvor stærk dijonsennep er, så tilsæt lidt ad gangen og smag til.
Smag dressingen til med salt, peber og eventuelt spidskommen.
Lav coleslaw'en
Skyl kålen og snit den fint. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet.
Bland kål og gulerødder sammen i en skål og rør dressingen i lidt ad gangen indtil du har den ønskede konsistens. Hvis der er dressing til overs kan den serveres ved siden af, og den kan også sagtens holde sig 3-4 dage i køleskabet.
Jeg kan også anbefale den her coleslaw med skyr og denne coleslaw der er helt uden creme fraiche og mayonnaise.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det amerikanske køkken
Tidsforbrug:
Næringsindhold for sund coleslaw dressing
pr. 100 gram | pr. person | total | |
---|---|---|---|
Kalorier | 56 kcal | 175 kcal | 702 kcal |
Kulhydrat | 6 g | 19 g | 78 g |
Protein | 2 g | 7 g | 29 g |
Fedt | 2 g | 6 g | 24 g |
Næringsberegningen omfatter hele opskriften - altså både dressing, kål og gulerødder.
Næringsberegningen tager udgangspunkt i at dressingen lave med fraiche på 5% og at der bruges honning til at søde med. Som du kan se indeholder den kun 56 kcal pr. 100 gram. Det er 58% færre kalorier end en klassisk coleslaw dressing med creme fraiche og mayonnaise.
Hvis du i stedet bruger sødemiddel ligesom jeg gjorde, så sparer du yderligere 10% af kalorierne.
Kilder - sådan beregner vi næringsindhold