Kæmperejer med hvidløg i ovn

De her kæmperejer bages i ovnen med masser af hvidløg og olie. De bagte hvidløg får en skøn sødme, og olien får en lækker smag. Servér som en forret eller som en del af tapasbordet.

starstarstarstarstar_border
4,0  –  2 stemmer  –  Stem her
Til 4 personer
  • 300 g kæmperejer (f.eks. frosne)
  • 10 fed hvidløg
  • 2 dl olie
  • 2 tsk chiliflager
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk salt

Tilbehør

  • flute eller andet brød

Kom rejerne i skål. Pil hvidløgene, og skær dem i skiver. Bland hvidløgene sammen med rejerne, så de kan tage smag. Hæld et par spiseskefulde af olien hen over rejerne. Lad dem stå og tø lidt op, hvis du har købt dem frosne.

Hæld resten af olien i et ildfast fad sammen med chiliflager, hvidløgspulver og salt. Rør det godt sammen, og kom fadet i en 220 varm ovn (almindelig ovnvarme). Lad olien blive godt varm.

Kom forsigtigt rejerne og hvidløgsskiverne i fadet efter 5-10 minutter, når olien er begyndt at boble. Pas på, at olien ikke sprøjter, så du brænder dig.

Steg rejerne i ovnen i ca. 10 minutter, til rejerne er færdige. Servér med brød til, som dyppes i olien – hvidløgsskiverne kan også sagtens spises.

Indsendt af
d.
29.05.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
29.05.17.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem