Keto chips

Fantastisk opskrift på nemme keto chips, der bliver sprøde som almindelige chips og har en virkelig lækker smag fra den skønne krydderiblanding.

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Sprøde, nemme og mega lækre - de her keto chips er en helt suveræn snack.
Til 1 portion
  • 100 g revet mozzarella
  • 25 g parmesanost (fintrevet)
  • 50 g mandelmel
  • 1 1/2 tsk loppefrøskaller (Hvad er det?)
  • 1 spsk paprika eller oregano
  • 1/2 spsk hvidløgspulver
  • 1 tsk salt

Smelt mozzarellaen ved lav varme i en gryde. Tilsæt fintrevet parmesanost, mandelmel og loppefrøskaller.

Bland paprika eller oregano sammen med hvidløgspulver og salt. Ælt halvdelen af krydderiblandingen i ostemassen. Ælt ostemassen til en ensartet dej. Lad den køle af 5-10 minutter.

Del dejen i to, og rul hver dejklump tyndt ud imellem to stykker bagepapir. Vær opmærksom på, at dejen godt kan trække i det nederste ark bagepapir, så stræk det gerne undervejs i udrulningen. Det er vigtigt at rulle dejen rigtig tyndt ud, for så får du super sprøde chips.

Skær dejen ud i små firkanter eller trekanter, og placér dem på en bageplade med bagepapir. Drys med resten af krydderiblandingen.

Bag keto chipsene ved 160 grader varmluft i ca. 8 min. Det er vigtigt, at chipsene bliver gyldne næsten hele vejen igennem, da de så bliver ekstra sprøde.

Lad chipsene køle af på en rist - så er de klar til at blive snacket.

Se også de lækre keto knækbrød

Indsendt af
d.
12.08.21.
Kategori:

Må man spise chips på keto?

De her chips må du godt spise. De har nemlig et højt fedtindhold og næsten ingen kulhydrater. Selvfølgelig skal man stadig spise dem med måde. Men pga. det høje fedtindhold mætter det rigtig meget, så det giver næsten sig selv, at man ikke spiser for mange.

Hvad er loppefrøskaller?

Loppefrøskaller er (sjovt nok) skaller fra loppefrøplanten. De indeholder masser af kostfibre og er super gode at bruge som bindemiddel i opskrifter, hvor man ikke kan eller vil bruge mel til at suge væske.

Her kan du købe loppefrøskaller billigt [annonce]

Du kan også indimellem være heldig at finde dem i Netto.

Kan man bruge cheddarost?

Du kan sagtens erstatte 25 g af mozzarellaen med revet cheddarost.

Fakta om opskriften

Måltid: Snacks
Smag: salt, ost, paprika, oregano
Oprindelse: Det amerikanske køkken
Tidsforbrug:

Næringsindhold i keto chips

pr. chiphele portionen
Kalorier15 kcal744 kcal
Kulhydrat0,18 g9 g
Protein1 g45 g
Fedt1 g56 g


Næringsberegningen pr. chip tager udgangspunkt i, at 1 portion giver ca. 50 chips.

Hvor mange stjerner giver du?
Stem